Masser af julestemning i Kolding
December er over os, og der er et hav af juleaktiviteter omkring lejeboligerne i Kolding Sky. Julemanden har for længst været forbi for at tænde det store, smukke juletræ på Akseltorv, men her får du flere gode bud på hyggelige julebegivenheder, som kan få dig i den rigtige julestemning.
De magiske julelys fra mange af Kolding Skys skønne altaner lyser flot op i vintermørket, og beboerne glæder sig til at fejre deres første jul på toppen af byen. Og uden for boligerne, i Koldings julebelyste gader, venter endnu mere julestemning.
For børnene er juletoget Lotte Rie månedens helt store oplevelse, og en god måde at gøre julegaveindkøbene lidt mere spændende for de små. Juletoget koster 15 kr. pr. person, og kører fredag, lørdag og søndag i hele december. Turen starter ved Julemandens hus, hvor I også kan besøge julemanden og hygge jer med gløgg og æbleskiver, der serveres af julemor i weekenderne.
Gratis julefest for hele familien
Kolding Egnsteater inviterer til et gratis juleevent for hele familien d. 18. december fra kl. 10. Alle er meget velkomne til en hyggelig dag, hvor julestemningen skal igangsættes med højtlæsning, musik og det gode julebag. Kom og smag de gode klejner sammen med andre børnefamilier i Kolding.
Giv en næstekærlig julegave
Det er så skønt at mærke, at der findes så mange betænksomme mennesker i Kolding, og julen har til alle tider handlet om ”at give” og gøre noget godt for andre. For mange børn er en julegave desværre ikke en selvfølge. Disse børn kan du være med til at glæde med en næstekærlig julegave.
På 1. sal i Julemandens hus i Helligkorsgade står et juletræ. Her hænger lyserøde og blå ”til og fra”-kort, som hver repræsenterer et barn. Tag et kort fra træet, hvor du kan se barnets køn, alder og ønske. Køb så en julegave i byen til ca. 2-300 kr. (ens for alle). Nu er der blot at sætte kortet om gaven og skrive, hvem julegaven er fra. Giv så julemanden gaven i hans gavesæk, og gør en kæmpe forskel for børnene.
Juleoplevelser for alle
Glem heller ikke byens utrolig mange kulturelle tilbud. Der er noget for enhver smag.
Koldings løbeentusiaster og aktive familier kan deltage i årets Santa Run med en overskuelig rute på 2 km, hvor du selv styre, hvor mange runder du kan klare på to timer. Det sjove twist er, at alle deltagere skal være iført julemandsdragter under løbet.
Under løbet kan du lytte til en gratis julekoncert på den store scene på Akseltorv.
Rundt om på julegaveindkøb i byens butikker kan du være heldig at støde på guldfeen og hendes eventyrlige fe-venner, der drysser deres magiske tryllestøv over forbipasserende artige julebørn lørdag d. 18. december kl. 11-15. En eventyrlig oplevelse som med garanti vil tryllebinde små drenge og piger i Kolding.
For de voksne er der lagt op til et godt grin til en satirisk X-mas Cabaret på Kolding Egnsteater.
En anden uundværlig del af manges juletradition er Stig Rossens julekoncert, der i år er lørdag d. 18. december. Her elsker unge som gamle at mærke julesstemningen komme snigende ved den stemningsfyldte koncert, hvor kulissen er en julestue med træ, lys, gaver, en buldrende pejs og lænestol, hvorfra Stig Rossen også vil læse årets julehistorie. I en skøn forening får I både musikalitet, nærvær og mindeværdige traditioner.
Vil du også skabe hyggelige juletraditioner i Koldings lækre lejeboliger i Kolding Sky, og hele året nyde Koldings bedste udsigt over by, skov og fjord? Kom og oplev Kolding Skys svanemærkede lejeboliger i virkeligheden.
Bestil en personlig fremvisning her.