ALLE FORTJENER EN
GOD UDSIGT
Man skal ikke lade sig narre af den storslåede arkitektur og det eksklusive materialevalg. Kolding Sky er ikke kun liebhaveri inden for lejeboliger. Bygningen består af 98 lejligheder i meget forskellige størrelser, der både henvender sig til unge studerende, mere pladskrævende børnefamilier og livs-nydende seniorer. I Kolding Sky er der plads til alle som vil nyde Koldings bedste udsigt
PLADS TIL ALLE SLAGS LIV
UNGE
De nærliggende uddannelsesinstitutioner og studiemiljø gør Kolding Sky oplagt som studiebolig, og måske venter fremtidens drømmejob i et af de mange omkringliggende erhvervsbyggerier
FAMILIER
Kolding Sky byder også på rummelige lejligheder med god plads til det aktive familieliv. Åbne køkken-alrum, store badeværelser og lyse værelser. Forestil dig at bo over hav og by med hurtig adgang til Koldings fornøjelser.
SENIORER
Få en tryg base hvor det fantastiske kig over havet og byens tage, bliver en daglig nydelse. Sluk tv og iPad for en stund, og lad dig fordybe i naturens skønhed.
Med den attraktive placering midt i Design City, får du kort til Koldings mangfoldige kulturudbud.
KOM MED INDENFOR
Vi viser dig rundt i Kolding Skys
svanemærkede lejeboliger.
FREMTIDEN ER SVANEMÆRKET
Kolding Sky er et af de ypperste, certificerede
fremtidsprojekter fra AP Pensions hånd. Et
svanemærket projekt, som understreger de store, visionære ambitioner om at skabe fremtidens boligbyggeri.
Svanemærket stiller skrappe krav i hele byggeriets livscyklus. Det er en certificering, som kontrollerer mange aspekter under opførelsen af byggeriet, og som dermed også har stor indflydelse på det liv, som efterfølgende skal leves i boligerne. Dette gælder blandt andet krav om lavt energiforbrug, og strenge krav til kemikalierne i de materialer der benyttes.
Derudover skal der være en vis mængde nye, bæredygtige tiltag. For dig, der skal bo i en svanemærket bolig, er det afgørende punkt det krav, der handler om et godt indeklima.
Det gode indeklima bliver sikret med krav til bl.a. ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi. Byggematerialer og kemiske produkter skal ligeledes leve op til skrappe krav hvad angår miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Det betyder, at der er krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve.
BEDRE FOR MILJØET
– BEDRE FOR DIG
At vælge et svanemærket byggeri er i sidste ende et bedre valg for dig og din familie.
Én ting er at træffe et valg som har store positive konsekvenser for miljøet, noget helt andet er at gå efter Svanemærket, fordi det kan mærkes helt ned i det liv du skal leve i din bolig. Blandt andet fordi boligen har et godt indeklima, og fordi der er blevet stillet skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i de materialer, der er brugt.
Det er netop en af de mange gode grunde til, at det grønne mærke med den hvide svane ikke er helt ligegyldigt at have med i baghovedet, når du er på boligjagt.
At flytte ind i et nyt hjem er altid en stor beslutning. Det der kan være med til at give et ekstra element af tryghed i den omvæltende proces, er garantien for at boligen er svanemærket. Svanemærket er nemlig med til at sikre, at du får en bolig af høj byggeteknisk kvalitet.
Svanemærket er nemlig med til at sikre, at du får en bolig af høj byggeteknisk kvalitet.
Inden du flytter ind, har en uvildig tredjepart gennemgået både byggeprocessen og det færdige byggeri for at sikre, at proces, materialer og byggeri lever op til skrappe miljø-og kvalitetskrav.
Samtidig er selve byggearbejdet kontrolleret af en uvildig byggesagkyndig for at sikre høj kvalitet og minimere risikoen for klassiske byggefejl som f.eks. fugtproblemer. Ting som man normalt som almindelig forbruger, har svært ved at vide eller opdage under en boligfremvisning, men som man med et nybygget, svanemærket byggeri, kan være helt tryg ved er i orden.
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Det gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter – og som her også
boliger.
Her får du 5 gode grunde til at kigge efter Svanemærket, når du køber eller lejer en bolig:
Når du køber eller lejer en svanemærket bolig, ved du, at du flytter ind i et hjem, der er underlagt strenge certificeringskrav. Svanemærket stiller blandt andet krav til ventilation og fugtsikring, hvilket minimerer de problemer, der ofte kan være i ældre boliger. Der er også krav, som skal forhindre afgasning af skadelig kemi. Det giver en enorm tryghed som beboer at vide, at de ”usynlige” parametre i dit hjem, er i orden.
Valget af en svanemærket bolig hænger i høj grad sammen med en ansvarsfuld og grundig byggeproces. Faktisk er svanemærkningen allerede en vigtig grundsten i arkitekternes indledende arbejde. Det betyder blandt andet at eventuelt træ i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove, og er lovligt fældet.
Oven over Skyerne…
Havudsigt, endeløse trætoppe, byens røde tage. Fra Kolding Sky får man en unik udsigt over hav og by. Lejlighedernes overdækkede altaner giver beboerne et fantastisk uderum med læ for regn og vind. Her er god plads til at invitere gæster til et misundelsesværdigt kig over smukke Kolding
VELKOMMEN HJEM
At komme hjem skal være en særlig oplevelse i Kolding Sky. Når man træder ind i bygningens stilfulde indgang, ledes tankerne hen på et moderne luksushotel, og man føler sig med det samme tryg og godt tilpas.
Her er der endnu en gang tænkt over de mindste detaljer, så selv postkassernes udformning og lejlighedernes dørskilte, matcher den overordnede designmanual. Det er vigtigt at have et øje for de lækre, små detaljer når man bygger fremtiden i Kolding.
Fra indgangen kan man tage en af Kolding Skys hele to
elevatorer op til sin lejlighed.
PLADS TIL GÆSTER
Velkommen til ‘Hotel Kolding Sky’. I stueetagen har dine gæster mulighed for at overnatte i den møblerede hotellejlighed. Lejligheden indeholder badeværelse, tekøkken og opholds-/soverum, og kan bookes af beboerne.
Har du besøg af familie eller gode venner som har brug for at overnatte, får du en unik mulighed for at indlogere dem i ‘hotellejlighedens’ eksklusive rammer. Her kan dine gæster få en lille smagsprøve på det afslappede liv som leves i Kolding Sky.
Når den sidste drink er drukket på altanen under Koldings stjernehimmel, følger du dine gæster til en af de to elevatorer der fører dem mod deres dejlige ‘hotelværelse’.
Den betænksomme beslutning om at etablere en fast ‘hotellejlighed’ i ejendommen, understreger endnu en gang Kolding Skys visionære og banebrydende kvaliteter.
NÅR DET INDRE
MATCHER DET YDRE
Bygningens udvendige smukke, lyse farve gentages i de indvendige lyse rum hvor materialer, skabsløsninger, køkkener og badeværelser alt sammen holdes i hvide toner med et elegant nordisk touch. For at bryde med det hvide, har man valgt eksklusive, sorte vinduesrammer på alle de store panoramavinduer. Et utraditionelt valg for en lejebolig som giver et markant og moderne udtryk. Det sorte over for det hvide, genspejles atter på bygningens facade, hvor de sorte, forskudte vinduespartier, skaber en smuk kontrast på det lyse tårn. De store gulv til loft
vinduer giver et fantastisk lysindfald i alle lejligheder, men fungerer også som en lokkende portal mod den fortryllende udsigt.