KOM TIL ÅBENT HUS HVER TIRSDAG KL. 15.30 – 16.30 I KOLDING SKY

Vil du opleve Kolding Skys svanemærkede lejeboliger i virkeligheden? Kom til Åbent Hus hver tirsdag kl. 15.30 – 16.30, eller book en personlig fremvisning her.

kolding logo guld

VELKOMMEN TIL
FREMTIDEN

Kolding Sky har rejst sig med sine svimlende 19 etager mod toppen, som et stolt, nyt bytårn der kan nydes fra alle hjørner af Kolding, og måske særligt af de heldige indflyttere som får en unik udsigt over by, havn, fjord og skov.

Her udbydes 98 lejeboliger med en attraktiv, grøn beliggenhed i Koldings store upcoming havneområde med boliger, promenade med caféliv og nye erhverv.

Idéerne bobler i Design City Kolding, og Kolding Sky ligger i første parket til den spændende udvikling.

SLÅ ROD I DET GRØNNE

udsigt over naturen

Enhver der strækker sig mod toppen, må også have en solid bund. Ved foden af Kolding Sky findes den dejligste natur, med stisystemer der leder beboerne mod grønne åndehuller ved Kolding Å, eller mod lystbådehavnen hvor det nye Marina City inden længe byder på en flot havnepromenade med hyggelige caféer.

Hele det store naturområde er som skabt til rolige gåture, børneben på opdagelse, cykelture til stranden, sejlture fra lystbådehavnen og frisk havluft.

Når Kolding Skys beboere slår rod i deres nye hjem, slår de samtidig rod i et af Koldings smukkeste naturområder.

KOM MED INDENFOR

Vi viser dig rundt i Kolding Skys
svanemærkede lejeboliger.

FREMTIDEN ER SVANEMÆRKET

Kolding Sky er et af de ypperste, certificerede
fremtidsprojekter fra AP Pensions hånd. Et
svanemærket projekt, som understreger de store, visionære ambitioner om at skabe fremtidens boligbyggeri.

Svanemærket stiller skrappe krav i hele byggeriets livscyklus. Det er en certificering, som kontrollerer mange aspekter under opførelsen af byggeriet, og som dermed også har stor indflydelse på det liv, som efterfølgende skal leves i boligerne. Dette gælder blandt andet krav om lavt energiforbrug, og strenge krav til kemikalierne i de materialer der benyttes.

Derudover skal der være en vis mængde nye, bæredygtige tiltag. For dig, der skal bo i en svanemærket bolig, er det afgørende punkt det krav, der handler om et godt indeklima.

Det gode indeklima bliver sikret med krav til bl.a. ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi. Byggematerialer og kemiske produkter skal ligeledes leve op til skrappe krav hvad angår miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Det betyder, at der er krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve.

svanemaerket logo
5 GODE GRUNDE

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Det gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter – og som her også
boliger.

Her får du 5 gode grunde til at kigge efter Svanemærket, når du køber eller lejer en bolig:

Når du køber eller lejer en svanemærket bolig, ved du, at du flytter ind i et hjem, der er underlagt strenge certificeringskrav. Svanemærket stiller blandt andet krav til ventilation og fugtsikring, hvilket minimerer de problemer, der ofte kan være i ældre boliger. Der er også krav, som skal forhindre afgasning af skadelig kemi. Det giver en enorm tryghed som beboer at vide, at de ”usynlige” parametre i dit hjem, er i orden.

Valget af en svanemærket bolig hænger i høj grad sammen med en ansvarsfuld og grundig byggeproces. Faktisk er svanemærkningen allerede en vigtig grundsten i arkitekternes indledende arbejde. Det betyder blandt andet at eventuelt træ i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove, og er lovligt fældet.

De materialer og kemiske produkter, der er brugt til din svanemærkede bolig, lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer – det gælder alt fra maling og fugemasse til isolering og gulve. Denne del ved vi også at de håndværkere som arbejder med materialerne, sætter stor pris på.
Svanemærket stiller også strenge krav om at boligen skal være energieffektiv. Den skal være tæt og godt isoleret, men også små detaljer som de hårde hvidevarer, skal udvælges med øje for et lavt energiforbrug. Dette minimerer boligens klimabelastning over mange år, men det gavner også køberens eller lejerens energiforbrug.
Svanemærket har gennemgået det færdige byggeri, inden du flytter ind, for at sikre at proces, materialer og byggeri lever op til skrappe miljø- og kvalitetskrav. Selve byggearbejdet er også kontrolleret af en uvildig byggesagkyndig for at sikre høj kvalitet og minimere risikoen for klassiske byggefejl. Undervejs føres der logbog over de anvendte materialer så man får et udførligt overblik over hvor de er placeret i bygningen. Dette giver en unik og fremtidig mulighed for at genbruge bygningsdele og materialer ved renovering og eventuel nedrivning. Det vil sige en helt ny måde at tænke cirkulær økonomi ind i moderne byggeri på.
skyer

KAN MAN BO I ET VARTEGN?

Det nye koldingensiske bytårn hæver sig over det ordinære og det kedelige. Kolding Sky tør kaste sig ud i fremtidens bæredygtige og banebrydende boligbyggeri. Et nyt, stolt vartegn er blevet tilføjet til Koldings smukke samling.
sky
kolding sky i regnvejr

NÅR DET INDRE
MATCHER DET YDRE

Bygningens udvendige smukke, lyse farve gentages i de indvendige lyse rum hvor materialer, skabsløsninger, køkkener og badeværelser alt sammen holdes i hvide toner med et elegant nordisk touch. For at bryde med det hvide, har man valgt eksklusive, sorte vinduesrammer på alle de store panoramavinduer. Et utraditionelt valg for en lejebolig som giver et markant og moderne udtryk. Det sorte over for det hvide, genspejles atter på bygningens facade, hvor de sorte, forskudte
vinduespartier, skaber en smuk kontrast på det lyse tårn. De store gulv til loft vinduer giver et fantastisk lysindfald i alle lej

Man skal ikke lade sig narre af den storslåede arkitektur og det eksklusive materialevalg. Kolding Sky er ikke kun liebhaveri inden for lejeboliger. Bygningen består af 98 lejligheder i meget forskellige størrelser, der både henvender sig til unge studerende, mere pladskrævende børnefamilier og livs- nydende seniorer. I Kolding Sky er der plads til alle som vil nyde Koldings bedste udsigt.

EN HOTELLEJLIGHED
TIL DINE GÆSTER

Får du gæster langvejs fra? Eller blev vinaftenen lidt længere og sjovere, end I havde regnet med?
I Kolding Sky findes en møbleret hotellejlighed, som du kan booke til dine overnattende gæster.
En billig og smart måde at huse familien på, så I kan nyde tiden sammen – Kun en hurtig elevatortur fra hinanden.

Kolding Skys eksklusive hotellejlighed ligger i stueetagen, og indeholder både badeværelse, tekøkken, stue og soveværelse. Lejligheden er møbleret i en moderne, nordisk designlinje, og indeholder alle fornødenheder til et dejligt ophold for dine gæster.

Hotellejligheden kan bookes af alle beboere i Kolding Sky.
Giv dine gæster en smagsprøve på det komfortable og afslappede liv i Kolding Skys lejeboliger, og indlogér dem på ”Hotel Kolding Sky”.

brochure af kolding sky

DOWNLOAD KOLDING SKY BROCHUREN